XXIII Sommer-OL 1984 faldt på den periode i den moderne olympiske bevægelse, hvor ethvert sportsforum blev boikottet af ethvert IOC-medlemsland. Dette skete ved tidligere spil i Moskva, og OL i 1980, der blev afholdt i Los Angeles, USA, forblev også i hukommelsen hovedsageligt på grund af boykotten af dets 16 lande.
De første olympiske lege i Los Angeles fandt sted i 1932. Derefter nominerede den amerikanske olympiske komité en af USAs byer for hver efterfølgende IOC-afstemning. I et halvt århundrede har forsøg på at bringe sommerlekene tilbage til landet imidlertid ikke været succesrige. Los Angeles var igen med på valglisten, da han valgte en by til OL i 1976, men IOC foretrækkede det canadiske Montreal. Ved den næste afstemning mistede Los Angeles valget til Moskva, og i 1978 var amerikanerne endelig heldige i Athen. På den 80. samling i IOC trak Teheran sin ansøgning tilbage, og inden den afgørende afstemning forblev byen i USA den eneste kandidat til XXIII-OL i sommer.
Los Angeles er den næst mest befolkede by i USA, der ligger i Californien nær grænsen til Mexico. I verden er denne by oftest forbundet med underholdningsindustrien, da det er i den, at den berømte "drømmefabrik" - Hollywood, ligger. Los Angeles blev bygget ved bredden af Stillehavsbugten Santa Monica i 1781 og hørte oprindeligt til Mexico, men gik i 1848 til USA efter afslutningen af den amerikansk-mexicanske krig. Byens hurtige vækst begyndte i slutningen af det 19. århundrede, da der blev opdaget oliereserver i området. På tidspunktet for de olympiske lege var det allerede en metropol med mere end tre millioner mennesker.
I Los Angeles reagerede de meget rationelt på omkostningerne ved XXIII-olympiaden. Kun to nye sportsfaciliteter blev bygget - en velodrome og en swimmingpool. Åbnings- og afslutningsceremonierne for kampene fandt sted på det samme stadion, der var vært for olympierne i 1932. Mellem 28. juli og 12. august 1984 spillede atleter fra 140 lande 221 sæt priser i 23 sportsgrene. I mangel af repræsentanter for Sovjetunionen og 13 andre socialistiske lande var dominansen af de amerikanske olympierne absolut. De fik 174 medaljer - omtrent de samme fire lande vandt sammen fra de følgende linjer i medaljeskemaet.
