Selvom det olympiske charter erklærer adskillelsen af wrestling fra politik, fungerer dette princip i praksis ikke godt. En offentlig begivenhed i denne størrelsesorden kan kun bruges i det globale politiske spil. I 1984, den eneste gang i Sovjetunionens historie, blev politiske motiver grunden til, at dens atleter ikke deltog i de olympiske lege.
I 1980 viste det sig for den første gang, og som en konsekvens, den eneste gang, at sommer-olympiske lege blev afholdt i Sovjetunionen. Det var en tid, hvor den kolde krig mellem landene i de socialistiske og kapitalistiske lejre nåede sin maksimale intensitet, som kun kunne påvirke OL. Den første afholdelse af en sportsbegivenhed af denne størrelsesorden i USSR kunne blive en magtfuld propagandasalve i denne krig, så modstanderne tog forebyggende foranstaltninger ved at organisere en boykot af OL i Moskva. På officielt niveau begyndte denne idé først at blive drøftet i det britiske parlament, og den efterfølgende introduktion af sovjetiske tropper i Afghanistan blev navngivet som hovedårsagen. Officielt deltog 64 stater i boykotten af XXII sommer-OL, selvom de fleste af dem gik til start i Moskva. Alt dette blev en lejlighed, som fire år senere førte til, at USSR-holdet ikke deltog i det næste sommer-OL i Los Angeles, USA.
Det faktum, at Sovjetunionens atleter ikke deltager i XXIII-sommer-OL blev officielt annonceret tre måneder før dens start. De umiddelbare årsager var den amerikanske regerings nægtelse af at stille skriftlige sikkerhedsgarantier til atleter fra socialistiske lande. Derudover lod amerikanerne ikke skibet "Georgia" ind i landet, som skulle blive den flydende base for den sovjetiske delegation. Derefter krævede De Forenede Stater, at listen over alle atleter skulle leveres til ambassaden, skønt der ifølge de olympiske regler ikke blev leveret visa til dem, og Aeroflot blev nægtet charterflyvninger til transport af olympierne.
De socialistiske lande tilsluttede sig boykotten, undtagen Kina og Jugoslavien. Foruden dem blev olympiske lege i Los Angeles på eget initiativ boikottet af Iran og Libyen. Som et alternativ til sommerlekene i 1984 i seks socialistiske lande blev der afholdt konkurrencer under det generelle navn "Friendship-84", hvor atleter fra 50 lande deltog.
