I maj 1931 i Barcelona på IOC-mødet blev det besluttet, at sommer-OL 1936 skulle afholdes i Berlin, og vinteren i to andre tyske byer - Garmisch og Partenkirchen. Disse byer vandt kampen mod de tyske byer Schreiberhaus og Braunlag samt St. Moritz (Schweiz). I alt deltog 646 atleter i legene, heraf 80 kvinder fra 28 lande. 17 sæt priser blev tildelt. For første gang deltog australske, græske, spanske, bulgarske atleter og atleter fra Liechtenstein i de olympiske lege.
En stormbølge af protest brød ud blandt lande og atleter, der ikke ønskede at komme til et land med et fascistisk regime, men IOC reagerede ikke på dette. Ikke desto mindre gjorde Organisationskomitéen for OL meget for at sikre, at flere lande og atleter deltog i OL. Så som svar på en erklæring fra den amerikanske nationale olympiske komité om, at de ikke havde nok midler til at sende holdet til Tyskland, blev der modtaget en anonym donation ($ 50.000).
Den tyske ledelse forsøgte at fremme sit regime, dets had mod jøderne. Vi må dog hylde IOC og især dens præsident, Henri de Bayeux-Latour. I en samtale med Reichskansler Adolf Hitler sagde han, at tabletter og skjolde med inskriptioner som "jøder er ikke velkomne her" eller "Hunde og jøder er ikke tilladt" skulle fjernes fra bygader og toiletdøre, fordi de er i modstrid med olympiske traditioner. Så stillede Hitler spørgsmålet: "Hr. Præsident, når du bliver inviteret til at besøge, lærer du ikke ejerne, hvordan man ser bag huset, gør du det?" Latour fandt imidlertid, hvad han skulle svare: "Undskyld mig, kansler, men når flaget med fem ringe hænges ud på stadionet - dette er ikke længere Tyskland. Dette er Olympia, og vi er i det." Derefter blev pladerne fjernet. Det er værd at bemærke, at en jødisk atlet, Rudy Bal, var medlem af det tyske hold.
Det fascistiske regime under 2. verdenskrig med de atleter, der talte i Garmisch-Partenkirchen, lykkedes brutalt. Et af de tristeste eksempler er fængslingen af den norske Birger Ruud - to-gangs olympisk mester i skihopping.
For første gang blev konkurrencer i skiløb inkluderet i det olympiske program. Både mænd og kvinder deltog. Tyskerne blev mestre - Kristel Kranz og Franz Pfnur.
IOC forbød skiinstruktører at deltage i konkurrencer, og de var for øvrig professionelle. Østrigske og schweiziske skiløbere boikottede legene. Kun et par østrigere kom til starten, og selv da under Tysklands flag.
Også for første gang ved de olympiske lege var mænds 4 x 10 km skirelæ. Finnerne blev mestre i det. Den norske skater Ivar Ballangrud blev helten ved OL og vandt guld i afstandene 500, 5000 og 10000 m og guld i afstanden af 1500 m. Her fandt den fænomenale kunstskøjteløber fra Norge Sonia Heni sin tredje (og for øvrig den sidste) guldmedalje i de olympiske lege.
I hockey tabte canadierne uventet i den britiske finale, som dog bestod af indfødte i Canada.
Demonstrationssporten var det militære patruljeløb og isbestanden (bayerske spil på is). Den største forskel mellem "isafløb" fra curling er, at hastigheden på sten med børster ikke ændrer sig.
Nederste linje: Nordmændene er sikre med sejr i holdbegivenheden (7 guld 5 sølv og 3 bronzemedaljer). Den anden er tyskere på grund af skiløberes succes (3-3-0), den tredje er svensker (2-2-3).
