1996 var et jubilæumår i den moderne olympiske historie - nøjagtigt hundrede år før det blev traditionen med regelmæssige møder med de stærkeste atleter genoplivet, og der blev afholdt spil med det første serienummer i Grækenland. Det forventedes, at disse sommerspil afholdes i Athen for at bevare den historiske forbindelse mellem gamle og moderne olympiader, men den amerikanske by Atlanta vandt IOC-medlemskab.
Foruden Atlanta og Athen havde Beograd (Jugoslavien), Manchester (England), Melbourne (Australien) og Toronto (Canada) chancer for at være vært for de XXVI-sommer-olympiske lege. Men disse byer er faldet successivt i de første fire afstemningsrunder på den 96. samling i Den Internationale Olympiske Komité. I sidste runde stemte 51 ud af 86 deputerede for Atlanta.
Atlanta er en halv million by i det sydøstlige USA, som er det administrative centrum for staten Georgia. Det blev grundlagt i 1837 som en af jernbanestationerne under opførelse i Midtvesten. Derefter fik den navnet Terminus, og status for byen og det nye navn på bebyggelsen fik et årti senere. Atlanta er i landets historie kendt som et sted, der under borgerkrigen mellem nord og syd blev brændt i 1864 af en hær af nordlige, og i begyndelsen af det tyvende århundrede var der masse uroligheder af sorte mennesker.
På OL-tidspunktet var Atlanta blevet en ultramoderne by, hovedstaden i ”Det nye syd” og et center for forretningsaktiviteter, hvis arkitektur domineres af stilene ”moderne” og ”postmoderne”. Den højeste bygning, Bank of American Plaza, har en højde på 312 meter - de højeste skyskrabere i landet er kun i Chicago og New York. Ved åbningen af OL i 1996 i byen blev det 85.000. stadion til flere formål, der blev navngivet Centennial Olympic Stadium, bygget. Det var han, der blev den vigtigste arena for konkurrencer, mødestedet for åbnings- og afslutningsceremonierne for XXVI sommer-olympiske lege.
Den daværende præsident for De Forenede Stater Bill Clinton åbnede kampene, og den legendariske Mohammed Ali tændte den olympiske flamme på stadion. Amerikanerne fik det største antal priser - 101. På trods af byens modernitet blev organiseringen af arbejdet med informationssystemer og transportstøtte til Olympiaden samt underordnelsen af spilplanen til sponsorers og arrangørers kommercielle interesser alvorligt kritiseret.
