De olympiske lege, der blev afholdt i Athen i 1896, var de første spil relateret til den moderne olympiske bevægelse. På mange måder adskiller de sig fra de sportskonkurrencer, der blev arrangeret i vores tid, da på det tidspunkt var de vigtigste traditioner for OL endnu ikke dannet.
Spørgsmålet om genoplivning af de olympiske lege blev gentagne gange drøftet i forskellige lande, men denne idé blev realiseret kun takket være indsatsen fra franskmanden Pierre de Coubertin, der oprettede IOC i 1984. Det var oprindeligt planlagt at afholde arrangementet i 1900, men arrangørerne frygtede, at efter seks års ventetid, ville interessen for spil forsvinde, og deres afholdelse ville være meningsløs. Ved valg af et sted til OL blev flere byer overvejet, men i sidste ende blev Athen valgt at understrege forbindelsen mellem den moderne bevægelse og den gamle.
Åbningsceremonien blev afholdt den 6. april. Hun inkluderede som i vores tid en kort tale fra statsoverhovedet, hvor kampene blev afholdt, samt præstationen af den olympiske hymne. Men der er forskelle: især i 1896 var der stadig ingen ed om atleter. 241 mennesker fik lov til at deltage i OL, og der var ingen kvindelige atleter blandt dem. Konkurrencen fandt sted i 9 sportsgrene: atletik, skydning, gymnastik, græsk-romersk wrestling, svømning, cykling, vægtløftning, tennis og hegn.
Ved de olympiske lege i Athen har atleter endnu ikke besluttet at opdele efter nationalitet, så IOC-medlemmer måtte finde ud af, hvilket af de 14 deltagende lande, der vandt medaljer i en bestemt sport mange år senere. Problemet var også, at blandede hold deltog i tenniskonkurrencer. Derudover havde nogle atleter statsborgerskab i et land, men boede faktisk i et andet. Ikke desto mindre var det delvist muligt at nå til enighed og fordele medaljerne, selvom der stadig er kontroversielle spørgsmål.
Til grækenes store ubehag ved OL i 1896 blev de første steder hovedsageligt besat af udlændinge. Amerikanerne vandt guld i triple jump og discus throw konkurrencer såvel som i 100 og 400 meter løbet. Franskmanden Paul Masson vandt sprintløbet og i 2000 og 10000 meter cykelløbet. Blandt de tunge atleter viste engelskmanden Launceston Elliot og dansken sig de bedste. Viggo Jensen. Tyskerne scorede i wrestling og gymnastik konkurrencer, og ungareren Alfred Hayosh vandt i svømmekonkurrencer. Grækerne vandt medaljer for sejr i løb, skyde fra en revolver og hærrifle og i foliehegn. Tennis konkurrencer blev vundet af et blandet anglo-tysk hold.