Grækenland var fødestedet for de gamle olympiske lege. I 1986 blev de første moderne olympiske lege afholdt der, og i 2004 blev XXVIII sommer-OL i Athen. Maskerne af legene var de gamle græske dukker Athena og Phoebus, opkaldt efter de olympiske guder.
Åbningsceremonien blev afholdt på det olympiske stadion. I løbet af den første del af showet var marken en enorm sø, hvorpå forestillingen fandt sted, derefter blev vandet sænket ned, og paraden i de deltagende lande begyndte, som endte med, at flagene hævede sig, den olympiske flamme blev tændt og ferie fyrværkeriet.
For første gang deltog repræsentanter for 202 lande i OL, herunder Afghanistan, der vendte tilbage til den store konkurrence efter at have savnet OL i Sydney. Athen modtog 11.099 atleter - det største antal på det tidspunkt. Programmet omfattede konkurrencer i 28 sportsgrene, herunder kvinders wrestling og sabelhegn, som blev afholdt for første gang.
Det russiske hold ved OL i 2004 fik tredjepladsen i den uofficielle holdbegivenhed og tabte for holdene i De Forenede Stater og Kina. Vores atleter havde 27 guld, så mange sølvmedaljer og 38 bronzemedaljer. Atleter bragte flest medaljer til det russiske hold. Atleter Tatyana Kotova, Irina Simagina og Tatyana Lebedeva blev særligt kendetegnet i langhoppturneringen. Ved den rytmiske turneringsturnering blev guld og sølv vundet af Alina Kabaeva og Irina Chashchina. Gymnast fra Ukraine Anna Bessonova modtog en bronzepris.
Athen-legene var ikke uden skandaler. Den berømte judoka fra Iran Arash Miresmaeli nægtede at konkurrere med den israelske modstander Ehud Vak og blev diskvalificeret. Han forklarede sin handling ved at være solidarisk med befolkningens lidelser og blev helten i sit land.
Dopingskandaler begyndte allerede før den officielle åbningsceremoni. De første ofre var to græske atleter - Konstantinos Kenteris og Ekaterina Tanu. Den russiske atlet Irina Korzhanenko blev frataget en guldmedalje i skud, i forbindelse med resultaterne af analysen, og blev diskvalificeret for livet.
