Sommerlegene i 1908 i deres omfang, antallet af gæster og atleter, overgik alle OL, der blev afholdt tidligere. De var de første spil, hvor repræsentanter for Tyrkiet, Rusland, Island og New Zealand deltog.
Fire byer kæmpede for retten til at være vært for de olympiske sommer lege i 1908 - Milano, Berlin, Rom og London. Tyskerne var de første til at opgive deres krav, da den nationale olympiske komité ikke var i stand til at blive enige om en begivenhed med regeringen. IOC besluttede til fordel for Italien, men repræsentanterne for Rom og Milan var ikke i stand til at blive enige om, hvilken by der er mere værdig til OL. Så London, hvor det i begyndelsen ikke var planlagt at afholde legene, blev den eneste mulighed.
Sommer-OL i 1908 tiltrækkede 2008 atleter fra 22 lande, inklusive det russiske imperium for første gang. Dette overstiger antallet af deltagere i alle tidligere moderne olympiske lege kombineret. For eksempel deltog kun 241 mennesker ved legene i 1896. Da Italien nægtede at være vært for OL kun et år før begivenheden, måtte London hurtigt skabe et kæmpe stadion, White City, der kunne rumme 100.000 tilskuere.
Lokalerne til konkurrencerne i følgende sportsgrene blev forberedt: kunstskøjteløb, bænk og skudskydning, polo, udendørs og indendørs tennis, sejlsport, stativer, de-pom, vandmotorsport, boksning, roing, wrestling, felthockey, gymnastik, bueskydning, fodbold, hegn, rugby, cykling, lacrosse, dykning, svømning, atletik, vandpolo og trækkraft. Kvinder deltog i tre typer af konkurrencer - kunstskøjteløb, tennis og bueskydning.
Konkurrencer begyndte den 27. april, og åbningsceremonien blev kun afholdt den 13. juli. På grund af denne irriterende pude, da legene blev åbnet, var der allerede spillet 25 sæt medaljer. Det første sted i slutningen af IV-olympiaden med en bred margen tog sine ejere - briterne. De vandt 56 guld-, 51 sølv- og 38 bronzemedaljer. Amerikanske atleter modtog 23 guld- og 12 sølv- og bronzemedaljer. Den tredje var svenskerne med 8 guld-, 6 sølv- og 11 bronzemedaljer.