Sabre- og foliehegnekonkurrencer har været en del af de olympiske sommer lege siden 1896. I 1900 blev en sværdkonkurrence tilføjet de eksisterende discipliner. Kvinder begyndte at deltage i hegn ved OL i 1924.
For at gennemføre slaget har hegnmænd brug for et spor, der er 14 meter langt og 1, 5 til 2 meter bredt.
Atleter bruger tre typer våben: et sværd, en rapier eller sabel. I konkurrencer på trinene eller voldtektsmændene er antallet af injektioner fast, fordi disse typer våben gennemborer. Hvis slaget udføres på sabre, der også er et hakevåben, tæller også slag af dem.
Skazhisty har ret til at anvende injektioner til forskellige dele af kroppen. Undtagelsen er bagsiden af hovedet. På samme tid kan rapier kun røre ved kroppen. De resterende injektioner tælles ikke. En anden forskel mellem kampe ved hjælp af voldtektsmænd og sværd er angrebssekvensen. Sværdmandship-hegn finder sted mellem modstandere synkront, og fangerne handler i en bestemt rækkefølge. Ret til injektion overføres fra en atlet til en anden.
For hegnere er det vigtigt at være i stand til at koordinere deres handlinger korrekt. Det er nødvendigt at undgå fjendens angreb, påføre injektioner og strejker og samtidig overholde reglerne for denne olympiske sport.
For at injektioner skal kunne tælles nøjagtigt, har atleter en hvid uniform på. En bomuldsindvasket blækspids sættes på våbenet. Når raperen, sværdet eller sablen er i kontakt med hegnets tøj, efterlader det et mærke.
De store hegn atleter kaldes "maestro." Blandt rekordholdere for de modtagne olympiske medaljer kan man skelne den italienske Edoardo Manjarotti, der vandt 13 medaljer fra 1936 til 1960, hvoraf 6 var guld, 5 sølv og 2 bronze. Den ungarske atlet Aladar Gerevich ligger lidt bag Manjarotti - han har 10 olympiske medaljer, hvoraf 7 er guld. I kvindemesterskabet udmærkede italienske atleter sig: Valentina Vezzali og Giovanna Trillini.
